Pri-Madonna
“Og inderst inde ved man det godt selv, mens man drømmer. Da et par piger stod og ventede på at komme ind til koncerten i Horsens, fortalte de, at de var ligefrem nervøse. Enhver, der selv har været i tilstanden, ved nøjagtig hvorfor. Pigerne var nervøse, fordi de instinktivt anede, at den store følelse af afmagt var på vej. Snart ville øjeblikket oprinde, hvor de omsider befandt sig helt tæt på den eneste ene, mens de samtidig var så pinefuldt langt væk. Det er svært at beskrive den besynderlige kontrast med ord, men den gør frygteligt ondt.”
“Madonna er ikke en stor kunstner. Hun er en katalysator for det menneske, der har brug for at være en anden, for det er præcis det, man ønsker, når man tilbeder et idol så meget, at man får mavepine ved tanken om at møde det. Allerhelst vil man helt forsvinde ud af sig selv, og der går en lige linje fra tilbedelsen af Madonna og til tusindvis af unge pigers enorme komplekser over deres krop og mangel på smart gennemslagskraft i en hurtig verden.”
“Madonna kender sin tidsalder, og hendes position er så solid, at hun kan sige hvad som helst uden at miste sin status som overjordisk forbillede for både unge og gamle teenagere. I årevis har hun inspireret dem til at dyrke det udvendige og alt det, der kan befri dem fra den store byrde at skulle være sig selv,…”
skriver Sørine Gotfredsen i Kristeligt Dagblad. Læs videre her…
ustruktureret som……noget meget ustruktureret! 
Engang sagde man, at katolikkerne tilbad Madonna lidt for meget, nu er fænomenet så tydeligvis gået helt over i det verdslige. ;)