Skriv det ud…

Jeg har gjort en dejlig opdagelse – eller rettere genopdagelse. Det handler om, hvilken bevidstgørelsesproces skrivning kan sætte i gang. Ser du, nogle gange taber jeg perspektivet for den virkelighed, jeg lever i. Resultatet bliver, at jeg lever fra hånden til munden – uden særlig meget retning og forståelse for den større sammenhæng, som jeg mener, mit liv har. Netop sådan en periode har jeg stået i – og står der sikkert stadig. Perspektivløst. Det er ikke godt for et ideologisk menneske som mig. Ind i den situation kommer min opdagelse kærkomment. For netop skrivningen bragte perspektivet tilbage. I en mail måtte jeg standse op, se mig omkring, gøre status og beskrive hvordan Stefans Verden var skruet sammen, hvilket åbenbart var midlet til at genfinde retningen og det livsnødvendige perspektiv.

For sådan en kristen størrelse som mig, er det største og bedste perspektiv Guds perspektiv. Med det mener jeg, det perspektiv og den virkelighed som Gud ønsker, jeg skal forstå mig selv ind i. Det er et perspektiv, der rækker en anelse længere og bredere end det perspektiv vi umiddelbart kan forstå, netop fordi det inkluderer en verden som ikke ses. Og det genvundne perspektiv var: Min værdi som menneske finder jeg ikke i mig selv, tit og ofte har jeg forsøgt, men uden held. Min værdi ligger i, at Gud har skabt mig. Denne værdi afhænger ikke af præstationer og andre ydre ting, men er fundamental – altså en urokkelig værdi. Desuden måtte jeg sande, at det ydre pres, som konstant hviler på mig – fra uddannelsen, kirken og mennesker generelt – ikke betyder noget i den verden Gud tilbyder mig, at se mig selv i. I den verden er jeg sat fri for den slags præstationer. Sat fri til at leve tæt på ham, som er arkitekten bag den virkelighed som jeg ser, føler og på andre måder sanser. Det er for mig helt fantastisk! Gid at alle måtte forstå Guds virkelighed…

Jeps, dette var min opdagelse. Jeg må sande, at det er sundt for mig at stoppe op, se mig omkring og fatte overblikket over min virkelige virkelighed. Alt sammen fordi jeg skulle skrive en mail…