Faldt over et fantastisk vers midt i mine eksamensstudier…
“Han fandt det i ørkenlandet, i den tomme hylende ødemark; han kredsede om det, holdt øje med det, passede på det som sin øjesten. Som en ørn, der vækker sit kuld op, og flyver frem og tilbage over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog det op og bar det på sine vinger. Det var Herren alene, der førte det, ingen fremmed Gud var med ham.”
5. Mos 32,10-12
Ida Dwinger fortæller om bibelverset på kristligt-dagblad.dk
Jeg var en smut i Føtex i dag. Krukken var løbet tør, og det sædvanelige lager var reduceret til nul: Lejligheden var løbet tør for kaffebønner. Så efter endt besøg hos brormand trillede jeg mod City Vest, og jeg fandt nemt vejen til afdelingen for det sorte grums. Lidt senere fandt jeg mig selv i kø. Alle kasseapperaterne klingede og tilslusningen var vel fire-fem meter i snit - og ligeledes i fire-fem etniciteter, som altid i dette vivar af folkeslag. Fra bleg over mellemhvid til lækkerbrun. Da det blev min tur gjorde jeg kun som forventet efter at have rodet fire-fem lommer igennem: Satte det lille plastikkort i den smalle sprække, tastede de fire-fem cifre hvorefter jeg med resten af de handlende ligeså stille diffunderede ud mellem de opsatte forhindring i centeret. Om fire-fem dage vil min kontoudskrift fra banken vidne om at jeg dags dato købte to poser specialristet BKI-kaffe i Føtex’ afdeling i Brabrand. Afregning ved kasse 1: Noget for noget.
Med vanelig men dog sikker nervøsitet blev det vores tur. Den første eksamen. Hverken faget eller læreren havde i årets forløb gjort noget indtryk, men relevansen var dog fuldt tilstede. Hvert fald i forhold til studiet. Og præsentationen foregik da også fin. Der blev sågar plads til et enkelt ping-pong. Eller hedder det bare ping i ental? Ping-pong var det hvert fald. Vi bestod med glans prøven i påtaget selvsikkerhed, smil og facadespil. Men noget egentlig udbytte blev det aldrig for mig. Det blev aldrig sagt, men kunne ligeså godt være påstået: “Du rygsvømmer, Stefan.” Jeg var snublende nær at dumpe. Jeg fik ikke-noget for ikke-noget. Endnu en bon til regnskabet. Endnu et besøg ved kasse 1.
I snæver forstand er årsagsvirkninger trivielle, kedelige og substansløse. Meningsløse i den forstand at de er løst fra mening. Allerhøjst opfyldes ideen om reproduktion deri. Men aldrig tanken om kærlighed…
Den kristne tro. Er det en klub for dydsmønstre eller en forsamling af mennesker der har behov for tilgivelse og frelse?
Anders Baadsgaard Jensen
Lyt til Anders B. J. i Tro og eksistens her…
Om 2 ½ time (klokken 20.30, d. 16. april) ruller jeg over skærmen på DR1 i dokumentaren “Og det var Danmark…” Jeg ved godt at det siges om vores tid og måske særlige tidens unge, at de elsker at sole sig i mediernes og opmærksomhedens rampelys. Men ærlig talt så har jeg meget lidt mod på at skulle blæses ud i stuerne sådan en forårsonsdag i noget der ligner prime time.
Heldigt for DR at point of no return for længst er passeret. Igen vej tilbage: Mine 15 minuts of fame ligger uvægerligt foran mig…
Læs mere, se eller gense programmet her: http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2008/0403094025.htm
…i bar røv! Kunne ikke lade være at smile, da jeg så dette videoklip.
Jeg sidder temmeligt hårdt i det. Skriver bacheloropgave og den skal afleveres om 13 timer og 16 minutter - og jeg er ikke færdig! Alligevel synes jeg lige I skulle have fornøjelsen af dette citat:
Hvem andre end kristne kan finde på at samles på et tidspunkt, hvor alle andre sover eller læser morgenavis - nemlig søndag kl. 10? Hvem andre end kristne kan finde på at sidde på hårde bænke i et “busfællesskab”, hvor man ikke ser hinanden i øjnene, men i nakken? Hvem andre end kristne kan finde på at sidde stort set passive og iagttage et pastoralt “oneman show” - kun afbrudt af afsyngningen af alenlange salmer - skrevet på olddansk - der bliver ledsaget af toner fra et fortidigt musikinstrument kaldet et orgel! Svaret er ingen - heller ikke gennemsnitsteenageren. (Teenagere & Tro, s. 125).
At U2 er i studiet er ingen hemmelighed. Men de seneste bulletiner (jp.dk) vil, at de er ved at færdiggøre projektet. Det er da i sandhed en glædelig nyhed! Jeg glæder mig hvert fald…
Så vidt jeg har forstået så er Wave of Sorrow del af den nye plade. Lyt til sofaversionen nedenfor.
…ud i det fri! Om en tre timer flygter jeg ud af dette hul, ud i naturen, til shelter, bål-hygge og en enkelt overnatning med et par af de bedste venner. Det bliver hundekoldt - men så må vi snakke os til varmen. Sikkert er det: Trangiaen skal i brug og vi kommer til at lugte af røg. Det bliver skøøønt…
Skænk mig en tanke når du ligger dig under dynen i nat. Og misund mig en aften uden andet end godt samvær og regression til urlængslen…
Klokken er 18.37, fredag aften. Mørket er brudt igennem, og de fleste er allerede hjemme fra dagens dont. Det er weekend. En mulighed de fleste bruger til at få slappet lidt af.
Hvorvidt der vil blive slappet af denne fredag aften i Action-Parken er endnu uvist. Men vi er nogle stykker som venter i spænding. Gårsdagens udskejelser gør mig forventningsfuld til i aften. Kan det overgåes?
Dagens optælling viser at der var intet mindre end 7 påsatte brænde inden for en radius af få hundrede meter fra min bopæl. Få dig et overblik på dette google-map… Århus vest er ikke svær at finde!
Imamer forsøgte i fredagsbønnen at afvæbne uromagerne. En bred appel til den muslimske minoritet - og majoriteten i mit kvarter. Spændende om appellen trængte igennem… (jp.dk)
Skulle sagen udvikle sig i løbet af aftnen, så vil jeg forsøge at holde jer opdateret…
At affinde sig med pluralisme er åndelig dovenskab.
K. E. Løgstrup
Tyg lidt på den, pluralistiske bloglæsere…
I skrivende stund (Kl. 21.19) forsøger 5-7 udrykningskøretøjer at få slukket en brand på i en affaldsø, alt imens hujende Gellerup-boere kaster med kanonslag efter politi og brandvæsen. Og nej, det er ikke trampet heksehyl, der kastes med. Det er de HELT store. Det krydres yderligere med jordgående raketter og forbilledlig, autonom opførsel fra de efterhånden mange omkringstående tilskuere.
Det hele spænder af for øjnene af mig, kun 150 meter fra lejligheden og med direkte udsyn fra min udkigspost her bag skærmen.
Det hele startede med at min bror og jeg stødte på to hætteklædte unge med bildæk under armene. Kort efter stødte en større gruppe til. De havde bevæbnet sig med plastikkegler fra en byggeplads nært ved. Og ja, nu skulle der ifølge TV2-News være brænd fem steder i parken.
Alt i mens dette indlæg er skrevet har brandvæsnet slukket branden, som da den var størst, nåede 2. sals højde. Godt gået, brandmænd! Og kom igen, Gellerupboere… Det er simpelthen en OM’er!
Allways on the spot!
Stefan Primdahl, …ad notam, Gellerupparken…
…og så blev uro igen, uden jeg anede det, et tema på …ad notam
Der er også plads til andet end uro…
Du er skide god!
“En vej: en stribe land, som man går til fods ad. En landevej adskiller sig ikke bare fra en vej ved, at man kører ad en landevej, men ved at den kun er en linie, der forbinder ét punkt med et andet. En landevej har ingen mening i sig selv; meningen er kun de to punkter, den forbinder. En vej er en lovprisning af rummet. Hvert vejafsnit har sin egen mening og kalder os til standsning. Landevejen er en sejrrig ophævelse af rummet, der takket være den, i dag blot er en hindring for menneskelig bevægelse og spild af tid.
Før vejene forsvandt fra landskabet, forsvandt de fra menneskets sjæl: mennesket ophørte med at hige efter at gå, gå på sine egne ben og glæde sig over det. End ikke sit eget liv så det mere som en vej, men som en landevej: som en linie, der førte fra punkt til punkt, fra kaptajnrang til generalrang, fra ægteskab til enkestand. Livets tid blev en ren hindring, der skulle overvindes med stadig større hastighed.”
Milan Kundera
—————————————————————–
Edit: Da jeg sad og skrev dette indlæg ind i wordpress-editoren, poppede en chatbesked op med citater. Pudsigt, tænkte jeg, da jeg netop selv sad og skrev et citat ind. Nå, men dem kunne jeg da lige tilføje Milan Kunderas citat. Her kommer de:
David Beckham: Jeg vil virkelig gerne døbe min søn Brooklyn. Jeg ved bare endnu ikke inden for hvilken religion.
Jessica Simpson: Det var i en historietime i skolen. Læren bad os om at sige verdens kontinenter. Jeg sagde A, E, I, O og U. Læreren svarede: Det er ikke en gang konsonanter. Det er vokaler.
Brooke Shields: Rygning dræber. Og hvis du bliver dræbt, har du mistet en meget vigtig del af dit liv.
Britney Spears: Det fede ved at være kendt er alle rejserne. Jeg har altid gerne ville rejse over havet. Til Canada for eksempel.
Så er niveauet ligesom lagt, hva’ Gert? Tak for inspirationen…………
Jeg var forbi Menighedsfakultetet i sidste uge. Havde skrevet lidt frem og tilbage med en af underviserne der, og det endte med at vi mødtes over en kop kaffe. Kaffestunden skulle kaste lidt lys over det forestående bachelorprojekt jeg skulle forestille at være i gang med. Og det gjorde det sådan set også - men hvad viste sig at være mere interessant var den bog, som jeg fik anbefalet. ‘Uro’ hedder den - med undertitlen ‘En rejse i det moderne selv’ skrevet af Finn Skårderud. De første 120 sider læser stort sig selv. Og jeg spår de sidste 350 sider samme skæbne. Den er fantastisk! Bogens bagsideteaser lyder:
“Et faldskærmsudspring er strengt taget ingen særlig risiko. Det er bare en efterligning af livets virkelige risiko. Kærlighed, intimitet og de andre er virkelig risiko. Hvad er rafting i forhold til en afvisning? Hvad er elastikspring i forhold til den elskedes telefon, som aldrig ringer?”
Håber bogen kan skabe lidt uro på siden her…
“Tror du, at du kæmper for noget? For mere end blot dit liv? Kan du sige mig, hvad det er? Ved du det overhovedet? Er det frihed eller sandhed? Måske fred? Eller er det kærlighed? Illusioner! Opfattelsesevnens luner! Midlertidige tankekonstruktioner hos et svagt menneskeligt intellekt, der prøver at retfærdiggøre en eksistens uden mening eller formål!” Citat fra The Matrix
Velkommen til min blog! Mit navn er Stefan Primdahl, jeg er 27 år og studerer på 4. år på Århus Lærerseminarium. Jeg ynder at læse, og helst mange bøger af gangen og ikke nødvendigvis hele bogen. Dén strategi får jeg mange hug for. Jeg er personorienteret og ligeså 
ustruktureret som……noget meget ustruktureret! ENFP’er, Integrator/ Entreprenør, vild med tv-fodbold og har genfundet urlængslen i sløjd og håndværk! Og så elsker jeg lyden af deadlines, når de flyver forbi… Og nå ja, så forsøger jeg også at være en reflekteret kristen. Øverst på siden kan du se hvilke projekter jeg er engageret i, og med et enkelt klik bliver du meget klogere. Enjoy life, - og god læselyst på …ad notam
